Grafologisk dataliste
 

Skriftekspertise, forfalskninger Kurser, foredrag, seminarer
 
Jeg har beskæftiget mig med grafologi siden 1970 og har bestået eksamen som eksamineret grafolog i Grafologisk Selskab i 1976. Medlem af bestyrelsen og kasserer fra 1978-81. Medlem af eksamenskommissionen i Grafologisk Selskab i årene 1979 - 96.
Det er blevet til hundreder af grafologiske analyser.

Forretningsanalyser.

Jeg laver analyser til brug for ansættelser. Her har jeg udført grafologiske analyser både til brug for firmaers egne ansættelser, og er pt. tilknyttet som fast grafolog til et rekrutteringsfirma.

Private analyser

Disse omfatter både karakteranalyser, udviklingsanalyser og en personlig mundtlig analyse.
De sidste par år har jeg også beskæftiget mig med at beskrive børn ud fra deres tegninger.
Jeg har undervist på flere forskellige aftenskoler både for begyndere og videregående.

Jeg havde i en periode en fast spalte i Søndags-BT, hvor læserne havde mulighed for at få offentliggjort (anonymt altså) en ret kortfattet grafologisk analyse af dem selv
I Se&Hør har jeg fået offentliggjort analyser af Mogens Glistrup og Janni Spies, og i Ekstrabladet Poul Nyrup.

 

Skriftekspertise

Jeg har udført opgaver i skriftekspertise for firmaer, advokater, private, og som udpeget skønsmand af Grafologiske Selskab for Københavns Byret. Desuden medvirket og udpeget ved domstolsbehandling (fogedretten) af mange sager.
Jeg er fast tilknyttet en offentlig institution i forbindelse med vurdering af ægthed af underskrifter.

Kurser og foredrag

Jeg har undervist på forskellige aftenskoler i grafologi for både begyndere og mere øvede. Jeg har også udviklet og afholdt kursus i vurdering af skrifter for en offentlig institution.

Jeg har holdt foredrag på seminarer, højskoler, i private foreninger og klubber.

Henvendelse kan ske til:  

Eksamineret grafolog
Per F Andersen
Forchhammersvej 27
DK 1920 Frederiksberg C

tlf. :3325 6705
fax 4692 8303

Eller pr. mail


 
Grafologi Til hovedmenu