Grafologisk analyse af Poul Nyrup Rasmussen 

Analysen af Poul Nyrup Rasmussen blev udført i anledning af hans 50-årsdag og blev bragt i EkstraBladet i juni 1993.

Nedenstående grafologiske analyse er udarbejdet på basis af 1½ side fotokopi og et postkort, hvilket ikke er helt tilstrækkeligt. Der er derfor lidt større usikkerhed end normalt.

Poul Nyrup Rasmussen er venlig, interesseret og varm, man kunne sige: et godt menneske. Han stræber efter at gøre sit arbejde så godt som muligt og udfylde sin plads. Korrekt, koncentreret og pligtopfyldende.

Han er vældig godt begavet, har et glimrende overblik og en evne til at holde linien i tankegangen. Han er ret konstruktiv og fleksibel og synes at kunne finde frem til de ideer og praktiske løsningsforslag, der kan udgøre et fundament for enighed.

Enighed og fremkommelighed er væsentligt for ham. Og han lægger også vægt på et ordentligt og tillidsfuldt forhold til sine nærmeste. Egentlig er der et element af konfliktskyhed i ham. Hans væsen er samlende og fordrageligt. Der skal være plads til alle. Han er ikke eneren eller individualisten, som forarger/inspirerer, men en god, praktisk håndværker, der gør sit arbejde efter traditionerne og faglige normer. Dette betyder ikke, at han er uden bid. Men han hverken ønsker eller tilstræber konflikten. Hvis situationen gør det nødvendigt er han rede til kamp, men ugerne.

Der er indbyggede modsætninger i ham mellem det indre og ydre, jeg'et og rollen, følelser og forstand, impulsivitet og selvkontrol. Som antydet er han indfølende, sikkert med en umiddelbar, drenget charme, når det stikker ham. Han har stor trang til og behov for ægte menneskelig kontakt og nærvær. Og når situationen er tryg kan der åbnes for hengivenhed, blidhed og blødhed. Hans påvirkelighed er imidlertid så stor, at han må beskytte sig mod den. Hans medslæbende tankegods, pligtfølelse, normer og mønstre, herunder personlige ambitioner, tilsiger ham, at der skal være orden i og kontrol over sagerne. Man åbner sig ikke, i hvert fald ikke offentligt, for hvad kan man ikke risikere. Han er derfor også en tilskuer, både til andre og sig selv, der undrende betragter de følelser og lidenskaber, der skaber ravage og uorden. Saglighed og overblik skal der til - affekter må ikke se dagens lys. Man skal have check på tingene. Der skal helst ikke kunne sættes en finger på noget, der kunne antyde, at tingene er ude af kontrol. Derfor giver han ikke plads til disse besværlige følelser, men undertrykker. Men bliver han personligt presset kan han pludselig og uden bevidst hensigt slippe nogle undergravende uvæsener løs: heftighed, skarphed og sarkasme.

Hans følsomhed er også blødhed og endog en kende naivitet. Det kan komme bag på ham, at mennesker reagerer negativt. I tilspidsede situationer har han ikke altid adgang til en umiddelbar personlig opfattelse og geråder i indre disput, hvorved omgivelserne måske kan opleve det som om han udsender uklare signaler. Dette kan føre til handlingslammelse eller måske en griben til en hurtig, men overfladisk løsning, der ikke er holdbar på langt sigt. Han stoler ikke helt på sin egen bedømmelse og foretrækker derfor at få menneskelig og moralsk støtte, når problemerne melder sig. Han er dog i almindelighed klar og præcis, når budskabet er på plads.

Som leder i det daglige har han evnen for fleksibilitet og samarbejde, såvel som for at træffe beslutninger. Han har et ægte engagement i sine medmennesker. Han har ikke vanskeligt ved at manifestere sig. Han holdning er ikke så meget: 'Her kommer jeg', men snarere: 'I må hellere lytte til mig. Jeg vil ikke overses.'