Om 

Læs om


Vurdering af mennesker

Hver gang vi kommer i forbindelse med et menneske danner vi os nogle forestillinger om det. Vi bemærker, observerer eller bliver påvirket af kropsholdning, påklædning, håndtryk, udseende, farveanvendelse, øjenkontakt, sprog, diktion, toneleje, bevægelser, gestus, mimik

Alt sammen er med til at vi gør os nogle bevidste og ubevidste tanker om den pågældende. Inden den anden har "foretaget sig noget" ved vi og/eller tror vi at vide en masse om den pågældende. Det er velkendt, at over halvdelen af de informationer vi har om andre stammer fra ubevidste kilder og også for en stor del bliver bearbejdet ubevidst.

Selvom vi vel ofte knapt nok kan argumentere for vores vurdering vil vi tit være i samklang med vores nærmeste i vores bedømmelse af en ny bekendt.

Der findes jo så forskellige måder og metoder, hvorpå man kan give sig til at betragte et menneske i forsøget på at nå frem til en præcis karakteristik. Som regel tager man her udgangspunkt i et af de nævnte momenter, f.eks. påklædning eller toneleje og forsøger at pejle sig frem til nogle retningslinier.

Grafologien er et af de meget præcise redskaber til at beskrive en person.


Skriften

I skolen i 7-årsalderen bliver vi udsat for en almindelig accepteret form for ensretning! Vi bliver påduttet en skrift, f.eks. formskrift eller skråskrift, som vi værgeløst skal tilegne os. Vores finmotorik bliver stillet overfor kolossale udfordringer, og vores tilpasningsevne ligeså! På trods af vores udtalte ønske om at gøre lærere og forældre tilfredse ved at skrive som foreskrevet og vores eget ønske om at tilegne os håndskriften magter vi det alligevel ikke.

Men hvad er egentlig en håndskrift? Det er en følge af selvstændigt fremstillede komplicerede mønstre, symboler, hvis formål er at formidle et budskab. Da vi lærte at skrive blev vi præsenteret for et krav om regelmæssighed, æstetik, hurtighed, læselighed. Vi skulle overholde ret faste regler for former, forbindelser, afstande. Det har vi gjort på meget forskellige måder på trods af, at vi vel stort set alle har haft et ønske om at gøre det på den autoriserede måde.

Håndskriften, er fastfrosne bevægelser, som afsat på papiret, er lette at studere. Det gør det relativt enkelt at observere, rubricere, sammenligne og analysere de forskellige elementer. I juridisk henseende er håndskriften (underskriften) anerkendt som unik, men der er et spring til at påstå, at alle menneskers håndskrifter er forskellige og måske navnlig, at der fra håndskriften kan sluttes noget om det enkelte individs unikke karakter.


Grafologi

Grafologien beskæftiger sig med systematisk ud fra håndskriften at fortolke, hvilke personlige eller karakterologiske årsager der er til, at det enkelte menneske har (valgt) en håndskrift, der er afvigende fra skoleforskriften.

Grafologiens påstand er den ikke særlig revolutionerende, at de faktorer, der manifesterer sig i håndskriften, også er til stede i personligheden.

Herunder følger nogle eksempler på skriftvariable og nogle forenklede eksempler på fortolkninger.

Eksempler:
Er skriften hurtig, unøjagtig har vi at gøre med en
sandsynligvis kompliceret, stresset måske sjusket eller intelligent person.
Er skriften regelmæssig, omhyggelig, præcis har vi at gøre med en
sandsynligvis grundig, pålidelig, koncentreret måske pedantisk eller ukompliceret person.
Er den meget langsom og kontrolleret har vi
sandsynligvis en ængstelig, neurotisk person, måske en bedrager!

beriget skrift Eksempel på beriget skrift

Er skriften forsynet med berigelser (tilføjelser, berigelser) har vi at gøre med en person, som sandsynligvis lægger vægt på det ydre, er formel, måske en skønhedselsker eller distanceblænder!

Som det forhåbentlig fremgår af eksemplerne er der ikke en meget enkel sammenhæng mellem skriften og karakteren. Det ville måske også være underligt, når man tænker på hvor sammensat den menneskelig personlighed er. Det fremgår også af eksemplerne, at der er mange tolkningsmuligheder, for hver af de ca. 30 skriftvariabler man kan opdele skriften i. For hver af variablerne må grafologen vurdere hvilke fysiologiske, bevidste, ubevidste, symbolske, udviklingsmæssige, projektive, æstetiske aspekter, der gør sig gældende med deraf følgende mulighed for karakterologisk tolkning. Når andre variabler indeholder den samme tolkningsmulighed vil det selvsagt forstærke netop denne fortolkning. Opgaven er så i al sin enkelthed(!), at se helheden i detaljen og vurdere detaljen i forhold til helheden. Der er altså intet tegn, der i sig selv giver et bestemt facit - det må altid bekræftes og suppleres af andre. En grafologisk analyse er, som det fremgår, resultatet af en meget kompliceret proces, der kræver viden, overblik, præcision, kombinationsevne, psykologisk viden og indsigt.


Hvad kan grafologien

På basis af den grafologiske metode er det muligt at give et præcist signalement af et menneskes karakteregenskaber. Grafologen kan udtale sig indgående om en persons grundlæggende struktur: selvværd, energiniveau, følelses- og viljesegenskaber, intelligens, kreativitet, kontaktevner og hele sociale indstilling. Det er et meget omfattende og nuanceret billede, der kan tegnes.
Imidlertid vil mere specialiserede tests, f.eks. intelligenstest kunne tilbyde et mere omfattende og detaljeret billede af netop det emne. Ønsker man at kunne indplacere nøjagtig hvor en bestemt person på et givent område befinder sig i forhold til hele befolkningen kommer grafologien til kort. På trods af, at de fleste af de skriftvariabler grafologien arbejder med er præcise og målbare er hele analyseprocessen så kompleks og kompliceret, at dette ikke er muligt. Yderligere savnes den klare og entydige sammenhæng mellem en karakteregenskab og de grafiske kendetegn, som ville være en forudsætning.

Den grafologiske analyse kan komme med præcise bud på hvad det er der styrer den pågældendes handlinger, men ikke nødvendigvis præcis hvorledes det ytrer sig. F. eks. vil grafologen kunne nå frem til, at en person forholder sig yderliggående til sin omverden, men ikke kunne afgøre med sikkerhed om det ytrer sig som politisk ekstremisme eller som social eller psykologisk misvækst. Styrken i den grafologiske analyse er sammenhængen, overblikket og strukturen, specielt i de grundlæggende, indre menneskelige processer.


Den grafologiske analyse brugt ved ansættelser

Der er næppe tvivl om, at den grafologiske analyse, som enkeltstående generel test, er langt den mest præcise og omfattende, der findes. Formentlig er dette årsagen til, at en grafolog medvirker ved ansættelserne af ledende medarbejdere i ca. 75% af tilfældene i Tyskland.